Give your ideas some legs

5 vandringer for 6 ledere

 Der er mange gode grunde til at bevæge sig fremad på gåben. Når vi sætter kroppen i bevægelse, starter fremdriften. Pulsen stiger. Humøret stiger, og undersøgelser har vist, at kreativitet, idérigdom og anderledes tænkning boostes med op i mod 60%, imens du går – en effekt, der ovenikøbet varer ved et godt stykke tid efter, at du er stoppet med at gå.

Give your ideas some legs er vores “hjemmegående” WalkAway forløb tilrettelagt for dig, der ønsker at arbejde med dig selv, dit lederskab og din virksomhed – og ønsker fokus, fællesskab og frirum – men (endnu) ikke er klar til at hive flere dage i træk ud af kalenderen for at rejse væk på en WalkAway.

Give your ideas som legs er en oplagt måde at mærke, hvad dét at bevæge sig fremad sammen kan gøre for både koncentration, kreativiteten og skabelsen af nye relationer.

Målgruppen

Give your ideas some legs henvender sig til dig, som er leder og som ønsker at arbejde med dit personlige lederskab, såvel på de indre som på de ydre linjer.

Som deltager skal du – udover lysten til at gå – have lyst til at gå i dyben med dit eget virke, gå sammen med andre ledere for en stund, være nysgerrig på både dem og dig og ikke mindst være villig til at dele ud af dig selv. Sandsynligvis vil du opleve, at vi som mennesker ofte deler nogle af de samme udfordringer uanset forskellighed i brancher.

”Jeg satte mig et mål om at booste min handlekraft og kreativitet – og ikke mindst finde den rigtige balance mellem mine to forretningsområder. Det er jeg kommet i mål med. Målet var at gå fra en fordeling på 85-15 til 50-50 i løbet af et år. Få måneder efter WalkAway lød fordelingen på 60-40. Det havde jeg ikke set komme.”

Deltager på Walkaway, 2021 – om udbyttet ift. personlig udvikling

5 vandringer

Forløbet spænder over 5 eftermiddage a’ 3 timers varighed, hvor vi mødes og går rundt om den smukke Bøllingsø, der ligger mellem Silkeborg og Ikast. På hver gåtur tager vi et nyt tema op, som du får mulighed for at tune ind på gennem enkle refleksionsopgaver, som du får tilsendt et passende stykke tid i forvejen.

Vi kommer blandt andet til at arbejde med følgende temaer, som du sikkert kan genkende fra din hverdag. Enten mangler du det, eller også har du for meget af det:

  • Kreativitet
  • Handlepres og -mod
  • Benspænd i hverdagen
  • Struktur og støtte
  • Fastholdelse af gode vaner

Vandringerne fordeler sig henover sommerhalvåret og altid i tidsrummet 13-16.

Hvad får du ud af forløbet?

  • Du går fra idé til handling
  • Styrkelse af din handlekraft
  • Coachingværktøjer, der er nemme at bruge både i forløbet og i din hverdag
  • En konkret handleplan
  • Nye relationer og et nyt fællesskab
  • Bedre ben og et fantastisk frirum

Det praktiske

Alle vandringer finder sted rundt om Bøllingsø – en tur på 12 kilometer – i tidsrummet kl. 13.00 – 16.00. Det betyder, at du både kan nå at komme ud og hjem, hvis du ikke bor tæt på.

De 5 vandringer er placeret på følgende dage:
11. maj, 2, juni, 21. juni, 22. august og 14. september

Pris

6.500 kr. ex. moms.
Transport til og fra Bøllingsø står du selv for.
Individuelle coachinger sideløbende med forløbet kan tilkøbes og varetages af Mads Krarup.

Tilmelding

Du tilmelder dig “Give your ideas some legs” ved at kontakte os på hej@walkaway.dk
eller ved at ringe til: Majbritt på tlf. 21 45 15 10 eller Mads på tlf. 20 43 44 90.

 Vi glæder os til at gå med dig!

Gående hilsner
Majbritt og Mads