Gåtur, netværk, udvikling og nye mål
TankeGang er et koncept, der siden 2021 har fået ledere til at sætte nye mål og rykke på dem
Konceptet er udviklet af ambitiøse ledere for ambitiøse ledere og andre nøglepersoner. Det er samtidig et koncept for dig, der vil netværke med andre med samme drive som dig selv.
På TankeGang mødes vi 2 x 2 timer. Vi anbefaler, at du før første gåtur har overvejet, hvilket mål du gerne vil arbejde henimod, men det er ikke et must. For vi ved af erfaring, at vores ledelsesværktøjer, den friske luft og dialogen med de andre automatisk sætter nye tanker i gang. Så selvom du møder op uden konkrete ideer, du gerne vil rykke på, kan du få inspiration og blive afklaret gennem arbejdet med andres aktuelle problemstillinger. Uanset dit ståsted ved begyndelsen vil du få nye kontakter, du kan trække på fremover.
På TankeGang bliver I matchet to eller tre personer ad gangen – alt efter jeres profiler og mål, og I får forskellige udviklingsværktøjer og spørgsmål, som I arbejder med, imens I går. Undervejs bryder vi grupperne op, så vi sikrer, at I hele tiden er sammen med dem, I får mest ud af at blive udfordret af – og får mest ud af at udfordre.
Efter gåturen arbejder I videre med jeres nye ideer, frem til vi ses til TankeGang 2, hvor I fortsætter processen med nye værktøjer og metoder.