Hvad er WalkAway?
WalkAway – 360 graders virksomhedsudvikling på gåben er i al sin enkelthed et koncept for dig, der har lyst til at udvikle dig selv i fællesskab med andre. Du kan være virksomhedsejer, leder, ledende medarbejder eller del af et team eller en gruppe, som har brug for at skabe forandringer i forhold til en konkret og aktuel problemstilling eller udfordring – noget du eller I har brug for at flytte på.
WalkAway bygger på FOKUS, FÆLLESSKAB og FRIRUM og er et anderledes, afslappet, fokuseret og energifyldt forum med højt til loftet, masser af udsyn og fælles fremdrift. At have lyst til at gå er en klar fordel, men du behøver ikke have travet hverken Caminoen, Camønoen eller Hærvejen tynd for at kunne være med. Her er plads til både vandrestøvler, kondisko, Fjallräven og forvaskede cowboybukser.
Bag WalkAway står erhvervspsykolog Mads Krarup og netværksfacilitator Majbritt Mikkelsen. Dem kan du se mere om her.
WalkAway findes som ture, skræddersyede forløb eller enkeltstående events

WalkAway
WalkAway arrangeres som ture, væk fra hverdagen, typisk af 5 dages varighed og oftest fra mandag til fredag. Turen er højdepunktet i et forløb, der starter med en Kick Off efterfulgt af enkle forberedende øvelser og individuel afklaring. Efter turen afrundes forløbet med et Kick Out.
Destinationerne har indtil nu været Toscana, Harzen og Bornholm. Spanien og Sicilien venter.
Vi tilbyder både åbne ture, hvor du kan møde nye mennesker eller ture tilrettelagt for et lukket hold som f.eks. en gruppe nøglemedarbejdere, et erhvervsnetværk eller kontorfællesskab.

Skræddersyede forløb
WalkAway kan laves som skræddersyede forløb herhjemme, både med og uden rejsedelen.
Det kan være lederudviklingsforløb eller forløb for en gruppe medarbejdere i en virksomhed eller organisation.
Forløbet kan planlægges som en eller to 3-dages ture til et smukt sted i Danmark, bundet sammen af kortere mellemliggende seancer, ”Walk The Talks” eller halve eller hele dage fordelt over en periode, hvor den gående sparring finder sted i jeres nærområde. som vi finder frem til i fællesskab. Mulighederne er mange, og i fællesskab med jer finder vi ud, hvilken vej vi skal gå.

"Give your ideas some legs"
“Give your ideas some legs” er et forløb med gående sparring for dig, der vil snuse til WalkAway og arbejde med vores model, men som ikke er klar til et forløb med en indbygget tur. Forløbet er tilrettelagt for 6 ledere, der sammen begiver sig ud på 6 vandringer.
Her følges vi ad i en gruppe henover 5 måneder, hvor vi laver gående sparring én eftermiddag om måneden, imens vi arbejder med udvalgte temaer, der er relevante for alle i gruppen.
“Give your ideas some legs” har åben tilmelding for alle ledere, der er klar på gående sparring, og du finder det næste forløb her.
360 graders virksomhedsudvikling eller lederudvikling skeler ikke til brancher. Med på WalkAways har vi haft alt fra ejendomsmæglere, fysioterapeuter og entreprenører til it-folk, tømrere og en bankdirektør. Blot for at nævne nogle stykker. På turene laver vi gående sparring hver dag, bor under tag, spiser god mad og sover i rigtige senge. Deltagerantallet ligger typisk på 9 til 12 personer.
Alle planlagte WalkAway begivenheder finder du, når du går over i WalkAway årskalenderen.
Fokus, Fællesskab og Frirum er omdrejningspunkterne i WalkAway
- FOKUS handler om at stille skarpt på en konkret og aktuel problemstilling eller en udfordring, du eller din organisation gerne vil ændre på.
- FÆLLESSKAB giver gensidig forpligtigelse og lyst til at løfte blikket hos hinanden med det sigte at skabe blivende forandringer i hverdagen.
- FRIRUM er vigtigt i en travl hverdag. Det er både sundt, fedt og forløsende at trække stikket og sætte sig i helikopteren for at genvinde overblikket – eller hvem ved, måske få sig et nyt.
Sådan arbejder vi med gående sparring på WalkAway
At gå kommer med en lang række fordele. En af fordelene ved at gå sammen med andre er, at dialogen har det med at gå let og ubesværet. Vores erfaring er, at der opstår en høj grad af fortrolighed mellem de mennesker, som bevæger sig fremad skulder ved skulder. Det kender du måske fra en gåtur med en god ven, dit barn eller en kollega. Barrierer nedbrydes, og der opstår et ligeværd gennem den naturlige fremdrift.
På WalkAway bliver alle deltagere klædt på med konkrete, gennemprøvede værktøjer blandt andet fra coachingens verden til at kaste kontruktivt lys på hinandens udfordringer, imens de går. Du kommer til at arbejde sammen med de andre deltagere i trioer eller duoer og får samtidig plads og rum til egentid og refleksion. Undervejs i den gående sparring bliver du positivt forstyrret af Mads og Majbritt, som på forhånd har sammensat grupperne ud fra, hvad der kan skabe mest værdi for hver enkelt deltager.
Gående sparring der involverer alle
Når vi arbejder på den måde – som detektiver på hinandens udfordringer – bliver det hurtigt naturligt at involvere sig i hinanden. Fremfor at læne sig tilbage og tage imod bliver det uundgåeligt at gøre det modsatte; at træde ikke bare ét, men mange skridt frem for at hjælpe hinanden godt videre. Alles roller er dermed lige vigtige, og ad den vej opstår der stærkte fælleskaber – både i hver enkelt gruppe og i den store gruppe som helhed.
Det fælles detektivarbejde munder ud i en konkret handleplan med realistiske deadlines for, hvornår du skal tage action på de ting, der er kommet ud af gåturene.
WalkAway er lig med god samhørighed. Alle er med for at byde ind med noget, selvom vi kommer med vidt forskellige udfordringer – og det er fedt! At opleve at de andre byder sig til med ideer og løsninger, og at du også selv gør det, giver nye perspektiver. Turen gav mig anledning til at handle på noget af det, der før kun var i overvejelserne, men WalkAway har især også givet plads til nye målsætninger.
På WalkAway kommer du i dybden med dit emne på en god måde. Det er fedt at arbejde, imens du går, idet problemstillinger nemt nedbrydes, og den pinlige tavshed ikke opstår, fordi det er naturligt med en tænkepause, hvor man tager sig et kig ud over landskabet. Nu har jeg været afsted tre gange og skal helt sikkert med igen!
Er du nysgerrig på at vide mere om, hvad gående sparring med WalkAway eventuelt kan gøre for dig eller jer, så skriv til os på hej@walkaway.dk.
Vi glæder os til at høre fra jer og går også gerne en tur, hvis vi skal holde et afklarende møde.
Gående hilsner Mads og Majbritt
#KeepWalking